Vi deltog i Gran Fondo Storebælt 2023 – Læs om cykelløbet her
Indholdsfortegnelse
I 2022 var det Tour de France rytterne der krydsede over Storebæltsbroen og da der blev åbnet for muligheden med at prøve kræfter med Danmarks længste bro som motionist cykelrytter tilmeldte vi os straks løbet. da Storebæltsbroen fejrede sit 25 års jubilæum.
Storebæltsbroen fejrede i 2023 sit 25 års jubilæum og derfor blev der mulighed for at cykle over broen. Der var i alt over 5000 ryttere tilmeldt på to distancer. Den 155 kilometer lange rute fra Herlev, og 90 kilometer ruten fra Korsør – begge med mål i Nyborg og samlingspunktet for de to ruter var i det sidste depot inden turen gik mod Nyborg.
Vi hos Cykelguide var tilmeldt 90 kilometer ruten fra Korsør hvor vi skulle starte fra den Gamle Banegårdsplads og kører samlet ud i vores startgruppe af byen hvor efter “feltet” blev sluppet løs.
Afhentning af startnummeret foregik i Korsør Hallen i fred og ro, da vi er bosiddende tæt på Korsør valgte vi allerede at hente vores startnummer om fredagen, dagen før løbet, for at undgå at skulle stå i kø og dermed kunne vi tage ned til Korsør på dagen og blot tage over til startområdet. På dagen var der selvfølgelig en del trafik omkring Korsør Hallen da en del skulle have udleveret deres startnummer, men min fornemmelse var at det foregik pænt og uden for lange ventetider.
Cykelløbet startede for os ved den Gamle Banegårdsplads i Korsør. Her var der opstillet port samt højtalere til speaking så det var nemt for folk at modtage informationer. Der var en del “kaos” omkring startområdet, da rigtig mange mennesker skulle af sted i grupper af ca. 200 ryttere. Da vi først kom frem i målfeltet og cyklede ud over startstregen, gik turen ud gennem Korsør by i en samlet gruppe rigtig fint og roligt. Gruppen blev sluppet løs fra Korsør byskilt og så gik turen ellers mod Storebæltsbroen.
Ruten gik fra Korsør ad Næstved Landevej mod næste by, Boeslunde, her kom der en let stigning mod byen og derefter var det bare lige ud af byen igen af Boeslunde Byvej og hen mod Sorø Landevej. Herefter drejede ruten ud på de mindre Vestsjællandske veje mod Frankerup, et smut ind igennem Flakkebjerg og herefter startede turens første stigninger der kunne mærkes i benene da ruten af Slagelsevej gik mod Harrested hvor der skulle drejes op mod Slots Bjergby som var rutens højeste punkt, her kunne man nyde synet ud over Vestsjælland og se helt hen til Storebæltsbroen.
Fra Slots Bjergby gik turen ned ad og hen mod Hejninge by hvor Trelleborg ligger. Ruten fortsatte igennem det flotte Vestsjællandske landskab hen mod Øster Stillinge med fremmødte tilskuere, der både heppede, hilste og smilte til os. Øster Stillinge blev markeringspunktet for at halvdelen af ruten var cyklet, og nu var der kun få minutter til det første depot.
Depotet i Kirke Stillinge var placeret ved skolen i byen, det var ikke helt gearet til det antal af ryttere der kom ind men det forløb trods alt fint synes jeg. Her kunne der tankes op med væsker, kage, energibar, og så var der mekanikere til rådighed der kunne hjælpe med et punkteret hjul eller værre.
Fra Kirke Stillinge depotet var der nu kun 17 kilometer til vi skulle cykle ind på Storebæltsbroen. På vejen hen til broen gik snakken hurtigt på at det var begyndt at blæse op og en del modvind ventede på os mens vi skulle krydse den godt 20 kilometer lange tur over vandet. Til trods for modvinden var det en fantastisk oplevelse at cykle over broen med en fænomenal udsigt fra en klar og solrig himmel.
Efter Storebæltsbroen var passeret, var der en kort cykeltur ind til Cirkuspladsen i Nyborg hvor der var målfelt, udlevering af medaljer, mad, kolde drikkevarer og god stemning.
Tak til Belgian Cycle Club for en rigtig oplevelse, og tak til de mange tilskuere langs ruten, der hilste, smilte og heppede os godt på vej. Vi ses til flere fede cykelture i 2024.
I 2024 arrangerer Belgian Cycle Club blandt andet Tour De Midtjylland den 16. juni, og Coast2Coast Jylland den 24. august 2024.