Udstyr til de kolde cykelture om vinteren
Indholdsfortegnelse
Hvis du har knoklet for at holde din form i toppen og tilbagelagt en masse kilometer hele sæsonen, så behøver din cykelsæson ikke at stoppe, fordi det er vinter, koldt, vådt og gråt udenfor.
Med det rette udstyr kan du sagtens cykle hele året, og det er noget nemmere at holde formen ved lige over vinteren end at starte op fra sofaen i foråret.
I denne guide gennemgår vi noget udstyr hvis du ønsker at cykle på landevejen i vinterhalvåret. Udstyret kan bruges uanset om du bruger din nuværende racercykel som vintercykel, har investeret i en billigere landevejscykel, bruger en MTB, gravel eller anden form for cykel.
Vinterdæk til cykel
Når vejene bliver våde og glatte er det en god idé at gå på kompromis med rullemodstand og lav vægt, og i stedet vælge et par dæk til cyklen med godt punkteringsresistent og ikke mindst et godt greb så du står fast hvis det skulle blive glat på vejen. Det er aldrig sjovt at vælte, og heller ikke at punktere hvis det er minusgrader så du skal stå og skifte slange med frosne fingre.
Derfor anbefaler vi klart at du anskaffer dig et sæt vinterdæk til cyklen, det kunne f.eks. være Schwalbe Durano Plus, Continental Grand Prix 5000 AS TR, Pirelli P-Zero Race 4S, Pirelli Cinturato Velo, Michelin Pro4 Endurance, Goodyear Vector 4Seasons eller lignende dæk.
Du kan købe vinteregnede dæk her hos Cykelpartner.
Kædeolie til vinterbrug
En god kædeolie til brug når det er vådt er et must for at sikre at din kæde forbliver velsmurt selvom du både kører i regn, sne, slud og frostvejr. En kædeolie der er decideret egnet til vinterbrug sørger for at den ikke så nemt vaskes af kæden og derfor forbliver din kæde velsmurt selvom du kører i barske forhold. Til gengæld samler den mere skidt til sig, så rens den ofte og smør den på ny.
Vi kan blandt andet anbefale dig at købe Muc-Off Wet Lube til 99 kr fra Cykelpartner her. Det er en super kædeolie til vinterlige forhold.
Skærme til racercyklen
Hvis du ikke vil være plasket til efter en tur på våde veje, eller du kører sammen med andre, er skærme til racercyklen et must. Det ser ikke smart ud, men det er smart at undgå at blive drivvåd og sprøjte på andre når du drøner forbi dem.
Skærmene skal selvfølgelig passe til din cykel, så vær meget opmærksom på, hvad dækstørrelse og bredde du kører med. Du skal også se om din cykel er forberedt til montering af skærme eller den skal monteres på en alternativ måde. Sørg for at købe nogle skærme der sidder godt på rammen, samt dækker hele dækket og gerne med en lille flap nederst for at give ekstra beskyttelse.
Du kan se udvalget af skærmsæt hos Cykelpartner her.
Lygter og reflekser
Når du cykler i vinterhalvåret kan det være svært at nå ud i mens der er dagslys, derfor er et sæt lygter og gerne også reflekser en vigtig del af turen for at højne din egen sikkerhed. Hvis du cykler inde i byen kan du nøjes med et sæt lygter der gør dig selv synlig da du har lyset fra gadelamperne, men hvis du cykler på landevejen skal du vælge et sæt kraftige lygter der hjælper dig med at oplyse vejen du kører på.
Se udvalget af cykellygter hos Cykelpartner her.
Vi anbefaler altid at have lys på cyklen i vinterhalvåret, også midt på dagen. Selvom der er dagslys, er det nemt at blive overset som cyklist i vintervejret.
Varmt cykeltøj
Varmt cykeltøj kan redde enhver cykeltur fra at blive et mareridt. Når man først er blevet kold, kan det være svært at holde motivationen oppe til at få trænet færdigt eller kørt resten af den planlagte tur. Derfor anbefaler vi altid at du køber noget kvalitets cykeltøj, der er udviklet med henblik på at køre i vintervejret.
Vi anbefaler altid når det bliver koldt at du som minimum har skoovertræk, halsedisse, cykelhue / kasket og et par gode vanter så du ikke fryser mere end nødvendigt.
Vi kører selv i kvalitet vintertøj fra Fusion og Pas Normal.
Vi håber, at disse råd omkring udstyr til vinterens cykelture har hjulpet dig til mere komfort og sikkerhed på landevejene.
Har du nogle gode råd til vinterens cykelture? Så del dem gerne i kommentarsporet herunder.