Indhold

Del indlægget

UCI’s nye regler for 2026

Indhold

UCI justerer sit regelsæt for 2026, og selv om du ikke kører WorldTour, får ændringerne betydning. Reglerne påvirker nemlig, hvordan cykelproducenter designer rammer og komponenter til helt almindelige racercykler. Dansk Cykel Unions regler er også baseret på og følger som hovedregel UCI’s internationale regler for licensløb, dog med mulighed for nationale tilpasninger og særregler, især i Danmark; UCI har overordnet autoritet, og DCU skal efterleve deres grundlæggende standarder, som fx krav om cykelvægt (minimum 6,8 kg) og godkendt udstyr,

Her er de vigtigste UCI-ændringer for 2026, som får betydning for cykler og udstyr. Og én regel, som foreløbig er sat på pause.

TT-lignende landevejshjelme stopper her

Landevejshjelme er de seneste år blevet mere og mere aerodynamiske og har i nogle tilfælde mindet om deciderede enkeltstartshjelme. Flere professionelle har endda kørt landevejsløb i hjelme, der markedsføres som TT-hjelme.

Det sætter UCI nu en stopper for med artikel 1.3.031. Reglen har skabt debat i 2025, men UCI har nu præciseret forskellen mellem landevejs- og enkeltstartshjelme og fastlagt, hvilke hjelme der må bruges i landevejsløb.

Størrelsen må være den samme, men en landevejshjelm skal have mindst tre ventilationsåbninger, må ikke dække ørerne og må ikke have visir. 

Minimumsbredde på styr

UCI har allerede regler for, hvor højt, lavt, langt fremme og langt tilbage et styr må sidde. Fra 2026 kommer der flere begrænsninger.

Styr til landevej og cross, der bruges i konkurrence, skal være mindst 400 mm brede målt udvendigt. Samtidig må flare maksimalt være 65 mm fra indersiden af toppen til ydersiden af bunden. Bremsegrebene må maksimalt pege 10 grader indad, og der skal være mindst 280 mm mellem grebenes indvendige kanter.

Det betyder, at meget smalle styr næppe bliver standard på nye racercykler. Producenterne retter sig typisk efter UCI-reglerne, også selv om reglerne kan ramme mindre ryttere og mange kvindelige cyklister.

Fælgdybden må maksimalt 65 mm i linjeløb

Artikel 1.3.018 er blevet opdateret, så fælgdybden i linjeløb fremover maksimalt må være 65 mm. Målingen sker som den vinkelrette afstand fra fælgens yderste punkt til det inderste.

UCI holder fast i grænsen, selv om flere hjulproducenter har protesteret. Blandt andet ligger Swiss Side Hadron Ultimate 680-hjulene 3 mm over det tilladte. Swiss Side peger på, at dækbredde, slidbanemønster og cyklens styregeometri har langt større betydning for køreegenskaber end selve fælgdybden.

Stop for ekstrem bredde forgafler

Fra januar 2026 indfører UCI en maksimal bredde på forgafler på racercykler og banecykler efter 2027.

Afstanden mellem forgaflens indvendige kanter må højst være 115 mm. Tendensen med stadig brede forgafler, som vi har set på enkelte aero- og banecykler ser derfor ud til at stoppe.

Gearbegrænsninger, midlertidigt pauset

UCI har foreslået at begrænse den maksimale gearing i landevejsløb til 54×11. Det vil i praksis sige, at gearinger med et tandhjul med 10 tænder ulovlige f.eks både SRAM og Campagnolo.

Efter en klage fra SRAM til den belgiske konkurrencemyndighed er forslaget sat på pause. UCI’s idé var ellers at fjerne det højeste gear, så hold med SRAM-grupper kun kunne køre med 11 gear i stedet for 12.

Om gearbegrænsninger vender tilbage i løbet af 2026, er endnu uvist.

Flere discipliner tæller med fra 2027 i UCI-hold rangering

Fra 2027 bliver point, som cykelryttere scorer i andre discipliner end landevej, lagt til holdets samlede UCI-ranking.

Fremover bliver holdene belønnet med ekstra UCI-point for topplaceringer ved verdensmesterskaber i andre discipliner end landevej. Det kan få betydning for, hvordan hold sammensætter deres trupper og prioriterer sæsonen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *