DGI MTB Cup #1 – Dragerup Skov
Indholdsfortegnelse
Den lysegrønne bøg og anemonerne i skovbunden skabte idylliske rammer til den første afdeling af DGI MTB Cup der blev afholdt i Dragerup Skov af Holbæk Cykelsport. Mountainbike løbet blev kørt den 21. april og knap 150 ryttere var klar til start, da den første gruppe blev sendt af sted kl. 10.00.
Det var muligt at tilmelde sig 9 klasser hvor alt fra e-bike, herre, dame, h40, h50, motionister og ungdomsklasser blev repræsenteret. Der stod Holte Mountainbike Klub her der og alle vegne og de stod også på podiet i de fleste af klasserne da løbet var færdigt.
I herre klassen var det Mads Nielsen der efter 5 omgange på 1 time, 23 minutter og 49 sekunder kunne stille sig øverst på skamlen og i dame klassen var det Anne Mi Svarrer med 4 omgange på 1 time, 19 minutter og 46 sekunder.
Ruten som mountainbikerytterne skulle forcere bød både på singletracks, skovspor, grusvej, asfalt, hop, snørklede sving, bunkere, rock climbs og stejle op- og nedkørsler.
Hvis du vil vide mere om DGI MTB Cup kan du læse mere og selv tilmelde dig løbet her.
Der er plads til alle – eliteryttere, motionister, ungdomsryttere og e-bikes uanset køn.
Resultater fra løbet
Se alle resultater her hos Sportstiming
Foto reportage fra dagen
Eller se hele albummet fra dagen på Facebook her.
Billederne er taget af fotograf SCPhoto.