Indhold

Del indlægget

Copenhagen Bike Show 2026

Indhold

Alle cykelentusiaster venter på, at sne og slud forsvinder, så foråret for alvor kan gøre sit indtog. Det kribler for at komme ud på rammen igen – og derfor bliver den 7. og 8. marts 2026 et brag af en cykelfest, når Copenhagen Bike Show inviterer indenfor til Skandinaviens største cykelmesse.

Igen i år danner Lokomotivværkstedet i København rammen om messen. Den historiske industribygning i Sydhavnen byder på 9.500 m² fyldt med cykelglæde, inspiration og nyheder fra mere end 120 udstillere fra både Danmark og udlandet.

Åbningstider

Messen er åben d. 7. og 8. marts 2026
Lørdag er der åbent fra 10.00 til 16.00 
Søndag er der åbent fra 10.00 til 16.00

Om lørdagen er der mulighed for gæster med VIP adgang at komme ind fra kl. 09.00

Find vej

Adressen til Copenhagen Bike Show 2026 er OBV 037
Otto Busses Vej 5A
2450 København

Læs mere her omkring ankomst til messen og parkering.

Priser

Dagsbillet: 95,- 
VIP: 195,-
Familie: 150,-

Online salg af billetter slutter når messen åbner, derefter kan der kun købes billetter i døren hvor prisen er dyrere end online.

Køb dine billetter online her og spar både penge og tid.

Program

Du kan se programmet for Copenhagen Bike Show 2026 på linket her.

Brands

Du kan se hvilke brands der deltager i Copenhagen Bike Show 2026 på linket her.

Vind billetter til cykelmessen

Vi udlodder 5 x 2 billetter til cykelmessen i København og alt du skal gøre for at deltage i konkurrencen er:

⭐ Fortæl hvem du vil invitere med til Copenhagen Bike Show 2026
⭐ Like opslaget på Facebook

Skriv dit svar i kommentarfeltet på vores Facebook opslag 👇

Skandinaviens største cykelmesse

Copenhagen Bike Show er årets store kickoff for cykelsæsonen. Her samles hele cykelverdenen – fra producenter og specialister til passionerede motionister og familier.

Messen giver et unikt indblik i, hvordan cykling udvikler sig – fra nye racercykler og gravel-setups til elcykler, ladcykler og innovative mobilitetsløsninger, der gør hverdagen lettere og mere bæredygtig.

Du kan opleve:

  • Performance- og sportscykler

  • Gravel og MTB

  • Elcykler og ladcykler

  • Urban mobility og hverdagscykling

  • Cykeltøj, udstyr og komponenter

  • Produkttests

  • Foredrag og sceneindslag

Kort sagt: Der er noget for alle – uanset om du er til asfalt, grus, skovbund eller hverdagens transport.

Store navne og vilde cykeleventyr

På scenen kan du i 2026 opleve ingen ringere end Bjarne Riis, der deler ud af sine erfaringer fra en imponerende karriere som professionel cykelrytter og sportsdirektør.

Du kan også høre inspirerende fortællinger fra blandt andre:

  • Deltagere i Race Across America

  • Eventyrere, der har cyklet fra Nordnorge til Afrika

  • Cykelformidler Bastian Emil

Derudover gæster Bicycle Film Festival igen messen med filmoplevelser for alle, der elsker cykler – og historierne omkring dem.

Oplevelser for hele familien

Copenhagen Bike Show har gennem årene udviklet sig til et samlingspunkt for hele familien. Derfor er der masser af aktiviteter for både børn og voksne.

Børnene kan blandt andet gå på opdagelse i den store skattejagt, mens de voksne kan teste cykler, blive inspireret af eksperter og møde kendte personligheder fra cykelverdenen.

Glæden ved at cykle binder generationer sammen – og messen er skabt til netop at dele oplevelsen på tværs af alder og ambitioner.

Billeder fra Copenhagen Bike Show

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *