Denne udgave af deres UFO Drip er målrettet dig, der træner på hometrainer og vil have en ren, stille og effektiv drivlinje i perioden hvor du kører indendørs.
CeramicSpeed har med UFO Drip serien skabt en samlet familie af voksbaserede kædesmøremidler til forskellige formål. UFO Drip Indoor er udviklet specifikt til indendørs træning og fuldender serien sammen med All Conditions og Wet.
Udviklet til rene forhold
CeramicSpeed UFO Drip Indoor er udviklet til rene og tørre forhold. Produktet er særligt velegnet til indendørs brug, hvor der ikke er snavs, vand eller vejsmuds, og hvor en ren drivlinje er en klar fordel både for ydeevne og vedligeholdelse.
Anvendelse på hometrainer
UFO Drip Indoor leveres i en 100 ml flaske. Smøremidlet påføres direkte på kædens ruller, med mindst én stor dråbe pr. rulle. En normal påføring holder typisk til 5 til 8 timers indendørs træning. Det anbefales at smøre kæden en dag før den skal bruges, så gør det evt. til vane at smøre den efter du har trænet, hvis du har kørt en 5-8 timers siden sidst.
Indendørs træning stiller andre krav end udendørs kørsel. Her handler det om lav friktion, støjsvag drift og minimal snavs. UFO Drip Indoor er udviklet netop til dette og bidrager til en ren kæde uden fedt og olie, der kan dryppe på gulvet eller samle støv.
For mange vil det også betyde mindre rengøring af både cykel og hometrainer i løbet af sæsonen.
En del af UFO-familien
CeramicSpeed har gennem mange år arbejdet med optimering af drivlinjer og komponenter. UFO-produkterne er udviklet som et samlet system til pleje, beskyttelse og optimering af cyklens bevægelige dele over tid.
UFO Drip Indoor er et oplagt valg til målrettet indendørs træning, hvor forholdene er kontrollerede, og hvor der er fokus på effektivitet frem for alsidighed.
CeramicSpeed UFO Drip Indoor er et specialiseret kædesmøremiddel til indendørs brug. Det er udviklet til indendørs forhold, der giver minimal snavs på overfladen og leverer høj effektivitet på hometraineren. Hvis du bruger vinteren indendørs, er det et gennemtænkt valg til netop den type træning.

