Indhold

Del indlægget

Look Keo Vision – pedaler med indbygget lys til øget synlighed

Indhold

God synlighed er afgørende, når man cykler på landeveje, især i mørke og udfordrende vejr. Look Keo Vision er et interessant valg for cyklister, der ønsker ekstra synlighed uden at gå på kompromis med performance og valg af pedaler.

Keo Vision-pedalerne er baseret på Look’s kendte Keo-platform og kombinerer landevejspedaler med integreret baglygte, som gør cykelryttere mere synlig i trafikken – både om dagen men specielt også i de mørke timer.

Synlighed gennem bevægelse

I stedet for en traditionel baglygte på sadelpinden er lyset integreret i pedalerne. Det betyder, at lyset bevæger sig sammen med benene, hvilket gør det lettere for andre trafikanter at se at du kommer kørende.

Undersøgelser viser, at lyskilder der bevæger sig er markant mere synlige end faste. Look oplyser, at pedallysene kan være op til fem gange mere synlige end en konstant lysende

Et oplagt valg til danske landeveje

I Danmark cykles der ofte i mørke, regn og grå vejrforhold, hvor synligheden kan være begrænset. Her giver Look Keo Vision-pedalerne en klar fordel. Lyset i pedalerne gør dig synlig både bagfra og fra siden, hvilket er en stor fordel i bytrafik, kryds og på mørke landeveje. Den bevægelige lygte gør det nemmere for bilister at vurdere afstand og hastighed – også i dårligt vejr – og giver et ekstra lag sikkerhed på vinterens træningsture.

Lysfunktioner og synlighed

De røde LED-lys er synlige både dag og nat på op til 1 kilometers afstand og har en synsvinkel på 180 grader. Der er fire lysindstillinger:

LysindstillingLumenOplyst driftstid
Dag-blink6010,5 timer
Nat-blink1039 timer
Pulserende35 timer
Konstant lys210 timer

Batteri, opladning og holdbarhed

Lysenheden klikkes fast og kan nemt tages af for opladning. Opladning sker via USB-C og tager cirka to timer. Look angiver en maksimal driftstid på op til 40 timer.

Der er synlig batteriindikator på siden af hver lygte, og lyset slukker automatisk, når du ikke cykler. Hver lygteenhed vejer 20 gram.

Lygterne er stødresistente og IPX7-vandtætte, så de kan klare kraftig regn. Look yder tre års garanti.

Pedaler, modeller og vægt

Look Keo Vision fås i flere udgaver:

Keo Blade Ceramic Vision

  • Baseret på Look’s performance-pedal
  • Vægt: 270 gram pr. sæt
  • Aerodynamisk design og slidplade i stål

Vejledende pris: ca. 1.865 kr.

Keo 2 Max Vision

  • Klassisk fjederkonstruktion
  • Vægt: 310 gram pr. sæt

Vejledende pris: ca. 930 kr.

Opgrader eksisterende Keo Blade-pedaler

Har du allerede fjerde generation Keo Blade-pedaler, kan du tilføje Vision-lygterne via et opgraderingskit. Kittet monteres på cirka 30 sekunder og indeholder lygter, bageste retainer, USB-C opladerkabel samt værktøj.

Kittet er kompatibelt med fjerde generation Keo Blade og Keo Blade Power, men ikke med ældre Keo Blade-modeller eller Keo 2 Max.

Vejledende pris: ca. 450 kr.

Look Keo Vision er et solidt valg for dig på cyklen, der vil kombinere performance med øget synlighed. Særligt til vintertræning og pendling i mørke er pedaler med indbygget lys en praktisk og diskret løsning, der øger sikkerheden uden at fylde på cyklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *