Dansk cykling får endnu et cykelhold
Indholdsfortegnelse
I 2025 får de Danske cykelfans et nyt hold at følge, når Team Cranks ser dagens lys. Holdet er et nyt DCU-hold, der er skabt med ambitionen om at udvikle unge talenter og give dem en chance for at forfølge drømmen om en professionel cykelkarriere.
Bag Team Cranks står ejerkredsen fra Cranks And Coffee, og både den sportslige ledelse og rytterne er allerede på plads. Holdejeren er den professionelle rytter Casper Pedersen, der kører for Soudal-QuickStep, og han afslører holdets vision:
”I Cranks har vi besluttet at tage et stort skridt ved at etablere et DCU-hold, der skal give unge ryttere muligheden for at forfølge drømmen om at blive professionelle cykelryttere. Vores mål er ikke blot at skabe dygtige ryttere, men også at inspirere kommende generationer – både piger og drenge – til at tage cyklen i stedet for at sidde stille” udtaler Casper Pedersen.
Sportdirektør for holdet bliver Benny Pedersen, som har mere end 40 års erfaring som elitecykelrytter og sportsdirektør på både junior- og eliteniveau. Han skal stå i spidsen for udviklingen af holdet og arbejde tæt sammen med de unge ryttere.
De første ryttere på Team Cranks er:
Malthe Thyssen
Jens Mohr Nielsen
Peter Bheki Kring Lauersen
Alfred Christensen
William Gudmann
Linus Østdal
Klaes Rasmussen
Niklas Strømsted
Team Cranks ser ud til at blive spændende på den Danske cykelscene, og det bliver interessant at følge holdets udvikling i de kommende år.